søndag den 28. oktober 2012

Reflektionsopgave - Thomas

Punkter jeg vil tage med fra Peter Svarres “Den perfekte storm”


1. Canon Modellen
Jeg blev meget inspireret af Peters beskrivelse af hvordan virksomheders nuværende strategi for kontakt med deres kunder virker utroligt indelukket og nogle ville endda sige arrogant. Virksomhederne har en hjemmeside, og hvis kunderne vil dem noget så må de henvende sig dér. Men rigtigt nok som Peter siger så befinder kunderne sig næsten alle andre steder end på virksomhedens egen hjemmeside. Det er vigtigt at virksomhederne er bevidste om dette og udnytter det.

2. Transparens

Problemet er, at hvis virksomhederne skal være tilstede på de sociale platforme så bliver de også nødt til at tale brugernes sprog. De må ikke virke autoritære eller arrogante og det kan på den ene side ses som en god ting. Virksomhederne bliver nødt til at komme ned i øjnhøjde med forbrugeren når de færdes på de sociale platforme, eller virker kommunikationen ikke. Men dermed mister virksomheden integritet. Virksomheder vil gerne ses og bedømmes på deres image, men ikke på hvem de i virkeligheden er. Imageopbygning er en vigtig del af at sælge produkter. Hvem ville give 5000kr for en designertaske når man kan få en anden i samme kvalitet for 500kr? det er fordi virksomhederne sælger brugerne et image og tilfører produktet en merværdi netop ved ikke at være i øjenhøjde med brugerne. Der er et umiddelbart indtryk af “low class” på de sociale platforme. Og jeg kan godt forstå at mange virksomheder er bange for at præsentere dem selv på platforme hvor kommentarboksene er fyldt med “fuck dig, svin, pik og patter”.

3. Involvering

Her tænker jeg især på medskabelse. Transparens kan ses som noget virksomhederne er tvunget til, på godt og ondt, men der er faktisk muligheder i at være transparent. Medskabelse er en fantastisk mulighed for at involvere kunderne, og skabe et bedre produkt samtidig. Men det stiller nogle store krav til reglerne for medskabelse. Problemet er at Canon er bedre til at lave kameraer end deres kunder er, men deres kunder ved hvad de vil have, og det gør Canon ikke altid. Kundernes involvering i medskabelsen er betinget af at de føler de får indflydelse. Der er ikke meget medskabelse i “Skriv til os hvad du gerne vil have i vores næste kamera, så vælger vi det måske”. Kunderne vil tages alvorligt. Det er pludselig parametrene for medskabelse der gør det til en success. Peter Svarre kunne også have valgt at invitere mange flere mennesker til at medskabe hans bog, men han valgte 150. Hvorfor lige 150? Hvorfor lige dem? hvorfor fik andre ikke lov til at være med? Wikipedia er det gyldne eksempel, men jeg tror at for hver Wikipedia er der tusindvis af forsøg der har fejlet.

Min rolle som TV-tilrettelægger i lyset af “Den perfekte storm”

Jeg vil gerne lave TV og medie- produkter for virksomheder, så Den perfekte storm er meget relevant for mig. Jeg har både fået øjnene op for de stigende krav til brugernes behov der skal opfyldes, hvor meget viden, muligheder og læring der er på dette område. Derudover har jeg også fået øjnene op for hvor forfærdeligt mange virksomheder der godt kunne lære noget af det her. Jeg føler jeg kan bidrage til rigtig mange virksomheders måde at gøre tingene på. Men det vigtigste for mig er næsten at holde mig opdateret på hvordan landskabet fortsat ændrer sig.

Hvordan jeg vil kategorisere mig selv på involveringsskalen

Jeg falder ind under kategorien “Spectator”. Jeg tror der er mange mennesker i denne kategori. Her tænker jeg især på Shirky’s Wikipedia-graf over hvor mange der bidragede til artiklerne. Jeg er en af de mange der måske lige retter en stavefejl. Men jeg synes ikke at det betyder at jeg ikke kan lære og forstå hvordan de forskellige platforme fungerer, hvordan aktive folk på platformene handler og hvorfor.
Jeg har også lært at forholde mig kritisk til medieprodukter. Jeg skal selv ende med at lave medieprodukter og derfor er jeg altid på jagt efter de bedste, og kan ikke lide at spilde tid på noget som jeg egentlig ikke interesserer mig for, når der er så mange gode medieproduktioner derude. Både i form af Crossmedia kampagner, TV serier, apps osv. Jeg er meget undersøgende omkring hvordan jeg føler når jeg oplever noget jeg tænder på, når jeg kan mærke at jeg synes noget er fedt, og når en god historie griber fat i mig. Så vil sige jeg er meget selvanalyserende som bruger.

Refleksioner 26. oktober 2012 – udføres individuelt- lægges på gruppe blog inden mandag morgen
  1. Hvad er de 3 vigtigste punkter du vil tage med fra Peter Svarres Den perfekte storm?
  2. Hvordan bliver din position og rolle som professionel (TVM’er) på virket af ”Den perfekte storm” og ”everyone is a media outlet”?
  3. Hvordan vil du karakterisere dig selv som bruger i relation til brugerinvolvering  – involveringsgrad og aktivitet?  – Hvor vil du typisk befinde dig på stigen:






































Reflektions-opgave af Henrik 

På baggrund af overstående opgave, er jeg kommet frem til følgende betragtninger: 

1.
Hvis jeg skal vælge tre ”punkter” fra ”Den perfekte storm” vil jeg helt klar nævne Steve Mann. På den ene side skræmmende fascinerende, og på den anden side dybt inspirerende. Derudover fandt jeg afsnittet om den evaluerende virksomhed meget lærerig og mener, at mange virksomheder i dag kunne få noget ud af dette. Vi kan alle blive bedre til, at modtage og give konstruktiv kritik. Derudover ville professionelle virksomheder få utrolig meget ud af, at invitere deres kunder til, at være en del af denne proces.
Det sidste punkt, er klart deportalisering. Hvis der er noget virksomheder kan blive bedre til, så er det at udnytte og uden skyklapper, bruge de mange kommunikations-platforme og sociale medier der er tilgængelige for, at fast holde og udvide sin kundekreds.

2.
Når det kommer til, at kunne navigere og lave den ultimative digitale-medie-strategi for sin virksomhed, er Den Perfekte Storm af Peter Svarre bestemt en spændende og anvendelig bog; Dog var det, om medietilrettelægger, en ret ambivalent oplevelse, at læse bogen. Især, hvis man som udgangspunkt ikke tror på den grundlæggende præmis om, at mediebranchen har bevæget sig/bevæger sig fra den fysisk økonomi, skabt af professionelle, til digital økonomi, skabt af ikke-professionelle. Jeg er overbevist om, at der altid vil være et marked for professionel skabte medie-produkter, hvor brugere/seere har muligheden for, at læne sig tilbage, blive underholdt/udvide sin horisont uden, at skulle være aktivt involveret i processen eller slut-produktet.
Desuden mener jeg, at Peter Svarre ikke gør nok ud af, at adskille og forklare de enorme forskelle der er mellem de forskellige brancher, som han bruger, som eksempler i den perfekte storm. Musik og bogbranchen vil og er begge brancher, der er/vil blive påvirket af den perfekte storm, men hvor musikbranchens teknologiske udvikling primært har forbedret produktet og den eneste årsag til, at holde fast ved vinyl og cder, skyldes nostalgi og følelser. Så har bogen, som produkt en kæmpe fordel, som uanset teknologisk udvikling, umiddelbart aldrig vil blive udfordret. Den er uafhængig af en energikilde.

3.
Jeg er en klar aktiv bruger på nettet og vil umiddelbart placere mig som critics på stigen. Dette kan til tider være ret svært, at fastholde og navigere efter. På den ene side, ønsker jeg at opretholde en privatsfære på Facebook men på den anden side skal jeg hele tiden tænke på hvad jeg skriver og kommenterer på. For, når man arbejder i mediebranchen, kan ens personlige mening om et tv program ramme en i foden, hvis ens kommende chef er manden bag det program men har kritiseret. Derudover bruger man som Tv-tilrettelægger, utrolig meget de sociale medier til, at caste og kommunikere med medvirkende. Så det er som udgangspunkt rigtig svært, at styre sikkert rundt på de mange platforme, hvis man både har et ønske om at være personlig og professionel.







tirsdag den 23. oktober 2012

Analyse af Google+




Udbredelse og demografi:

der er 400millioner brugere på google+, i modsætning til facebooks 870 millioner, og der er 100 millioner aktive på en månedlig basis, hvor halvdelen af facebooks brugere er aktive på daglig basis.
De top fem lande der bruger google+ er USA, Indien, Brazlilien, UK og Canada. 76 procent af indiske brugere er single, og bruger det hovedsageligt til dating og til at indlede forhold. 18-24 er den mest populære gruppe inden for google plus, det gælder for alle de fem lande. Det er hovedsageligt mænd der er brugere, de tæller omkring 2/3 af brugerne

Primære funktioner:

Google plus opdeler dine kontaker og venner i Cirkler. Dvs den skaber flere netværk for dine bekendtskaber. Du har et fora for arbejde og kollegaer, et for kajakklubben, et for bekendtskaber og et for nære venner osv. Det mener de er tættere på den måde vi opdeler bekendtskaber i virkeligheden, og det virker rigtig godt.

Ved at skabe flere netværk samler google alle de social-medievaner folk har på ét sted. Der er én portal for alt det man ellers ville bruge facebook til og et fora for alt det man ville bruge linkedin til. Det er ideen i hvert fald. Det professionelle og private er samlet ét sted. Og de er gode til at filtrere de informationer og opdateringer man får så de er mere relevante. 

Google siger at Google+ ikke bare er et socialt netværksprodukt. De forsøger at samle al socialmedieaktivitet på ét sted. Der er god interaktion mellem google+ og youtube, og deres blogging del, deres søgmaskine, fildeling, docs og alle mulige andre applikationer. så google plus skal ikke ses som en konkurrent til facebook, men skal ses som et produkt der er meget større, og samler alle den aktivitet folk har på socialemedieplatforme. 
Det med at man bruger youtube til noget, og facebook til noget andet, og så går man ind på delicious når man vil det, og ind på digg når man vil det, forsøger google plus at gøre forældet. De samler alle disse funktioner i ét produkt og gør det. Der er en masse der bliver meget nemmere ved at samle det hele i ét produkt.

Involveringsgrad:

Det samme som facebook. men samarbejdet med google blogs og youtube osv, gør det potentielt nemmere og giver kortere vej til at skabe og beskue og opleve mere end hvad man kan på facebook. 

Sprog/spilleregler:

Intet karakteristisk sprog endnu. Men igen, man har opdelt i grupper, så den giver mulighed for at skifte sprog, alt efter hvem man snakker til. karrieremessigt eller med vennerne, eller med mor og far f.eks. Det er pointen med Google+

Indgangsbarriere:

Indgangsbarrieren er lav mht socialiseringsdelen, men google plus giver dig netop muligheden for at vælge hvilket forum du vil snakke i og hvor meget du vil gøre ud af det. Den forsøger at samle videoproduktion, blogging, og dine billeder på ét sted. Så indgangsbarrieren kan ændre sig alt efter hvem du vælger at kommunikere med.

SWOT: 
Styrker 
Inddele sit netværk i cirkler( Undergrupper) f.eks. venner, bekendte, familie osv. Man kan på den måde kontrollere hvilke slags info der skal ud til hvem. 
Alle googles platforme er samlet ved hjælp af en google plus profil. Når du logger ind, er du også logget ind på youtube, din mail osv. Elementer fra google+ vil i fremtiden dukke op i søgemaskinen, i gmail i blogging universet osv. 
Man kan hurtigt spille spil på Google+. De har gjort mange ting nemmere tilgængeligt.

Svagheder
Kedelig/dårlig design
Dårlig promovering (Hvorfor skal man vælge google plus, det er folk ikke bevidste om) 
Ikke så intuitiv 
Dårlig funktionalitet

Muligheder
Google plus har mulighed for at blive ligeså stort som facebook, de skal bare lære at promovere sig selv bedre, og fortælle folk hvad det er for noget, og hvorfor vi skal vælge det.

Trusler: 
Facebook, Twitter, Linkedin etc. Alle sociale platforme. Så længe der er store sociale-medieplatforme der ikke kan integreres i google+, så falder deres "alt samlet på ét sted"-ide lidt til jorden.



mandag den 22. oktober 2012

Noter fra fordrag med Peter Svarre


Peter havde en professor på Columbia university der mente at mange forskellige fag måtte begynde at arbejde sammen for at skabe fremtidens medie produkter. Det var hans filosofi. Både computerscience, kommunikation, arkitekter, forretningsfolk osv, måtte alle arbejde sammen og tage stilling til hvordan man skal bruge internettet til at kommunikere. 

sociale medier er ikke nye medier, de har gjort os alle til medie. medier forstået i afsender-modtager modellen er forældet. den gamle kommunikationsmodel er ikke længere relevant. Nu er mediet og modtageren ofte den samme, og der er langt mere tovejskommunikation, også mellem modtagere.

Peter havde lavet et Kompas-skema hvori man kunne placere forskellige produkter; tv-programmer, kampagner, video, lyd osv;

nord: Det er ikke professionelle der skaber produktet,
syd: kun professionelle skaber produktet, 
east: digital økonomi, 
west: fysisk økonomi.
hvis man er north east, som mediebrancen er, så er man ramt af den perfekte storm. Det er der man bliver nød til at tage sociale medier alvorligt hvis man vil overleve. 

Peter beskrev "Canon modellen". Hvor han illustrerede hvordan virksomheders hjemmesider ofte aldrig bliver brugt af kunder til at vælge og finde informationer om produkter.
I Canons tilfælde bruger folk facebok, wikipedia, user reviews, blogs, edbpriser og flicker i den rækkefølge, og går helt uden om Canons webside. Så det virker ikke med den gamle afsender-modtager model, med canons hjemmeside. Canon bliver nød til at være til stede hvor kunderne er. Folk kommer ikke til dig som virksomhed hvis de vil have noget/købe noget, der foregår en anden samtale. så den gamle kommunikationsmodel kan ikke bruges. 

Grundregel:
vælg den rette platform. Hvor skal man være tilstede? Hvor er samtalerne?
I mange virksomheder fungerer det på den måde at chefen har været ude til kursus og så siger han vi skal have en facebookside, så sidder der en stakkels 21 årig og skal lave en facebookside, uden på noget tidspunkt at man har overvejet om det var facebook ens kunder eller målgrupe befinder sig på.

postvæsner i hele verden er ramt af den perfekte storm, breve eksisterer ikke mere, og post digitaliseret. Folk bestiller dog meget fra internettet så postvæsnet får flere og flere pakker at omdele. Det svenske postvæsen ville gerne kommunikere at man kan sende store pakker nemt hos dem. Det svenske postvæsen vendte det om og tænkte, hvor er folk når de snakker om pakker? Det er ikke på facebook eller twitter, men på den svenske Ebay-side og andre købssider. 

Anden grundregel: Tal det rette sprog. Den måde folk bruger internet sprog og linker og add'er og tagger, skal virksomhederne kunne være med på. Man taler et andet sprog når man er på facebook end når man er på twitter. Det med at forklare virksomheder hvad hashtags og tagging er, og derefter sige at de nu kan kommunikere på social-media platforme, det svarer til at give folk en fransk ordbog og sige "nu kan i tale fransk". Man kender ikke sproget før man har været der. 

Tredje grundregel: vær interessandt, man bliver nød til at spørge sig selv, er jeg interessandt nok til at skabe en indholvering, en samtale hos brugerne/kunderne? Hvis man skulle analysere på hvor mange samtaler der er om leverpostej så er der er ikke mange. Der er til gengæld mange samtaler om fint gourmetmad, men det er ikke nødvendigvis stedet at være for stryhns leverpostej. Så i det tilfælde skal man droppe twitter og alt det der, og bruge almindelig kommunikation, hvis der ikke kan skabes indvolvering alligevel

måske er det dog interessandt for en ganske lille skare, og hvis man kan få dem i tale så kan det måske sprede sig. Hvis man kan få ens hardcore fans i snak, så kan det måske sprede sig til almindelige mennesker.

Man kan også være interessandt noget af tiden, som med nykredit og andre udbydere af lån. Der er folk der interesserer sig for det, men kun i det øjeblik de skal købe/sælge hus. I det øjeblik man er interesseret idet, så kunne man sagtens få gang i en samtale, og skabe indvolvering fra kunderne/brugerne

De tre grundrægler burde lede ind i virksomhedens kommunikationsstrategi.

indvolveringsskalaen:

- Medskabelse af produkter: det gjorde han selv med sin bog. Peter lavede en facebook gruppe for de eksperter han kendte, hvor han ville poste ting han ville skrive i sin bog. Det var så meningen de skulle komme med kritik, og fortælle om de syntes det var en god ide at putte det i bogen. Derved var potentielle læsere selv med til at skabe produktet. Der var mange eksperter fra forskellige områder, og de begyndte at bruge facebookgruppen som et netværk til deres egne projekter. konsulenterne kunne gøre sig sexet overfor virksomhederne osv. 
man skal virkelig starte tidligt med online markedføring også i tilfælde af medskabelse af produkter. ellers sker der ikke meget. 


- involvering i produkter: Hvis som novo-nordisk, hvor medskabelse er svær fordi det er meget tekniske produkter der bliver lavet, så kan man stadig skabe indvolvering på andre måder.

-skabelse af nyt involverende produkt: nike lavede nike plus, med en chip i skoen, der opfangede informationener med hvordan langt man løb, ens puls, kalorieforbrænding osv. Så kunne man sende informationerne ind på computeren og man kunnne dele det med alle andre. Så handlede det ikke om løbesko men om løb. det nye produkt skal være et ordenligt produkt og det skal være så godt at folk ville betale penge for det. det skal være produktudvikling og ikke reklameudvikling.

- skabelse af involverende kampagne:
i reklamebrancen ser man ofte viralfilm og tænker, det skal vi også have. Men det lykkedes aldrig. Når man ser på hvem der har success med viralfilm, er det de store brands, de køber sig ofte til views. Old spice lavede en reklamefilm der gik viral. Og folk begyndte at tweete og dele det på facebook osv. Så de lavede en bruger der hed "oldspiceguy" på twitter. Han skulle forestille at være ham fra reklamen, og han førte samtaler med de kendte på twitter. De lavede endda ekstra små film med ham til at svare på de kendtes tweets. Old spice var rigtig hurtige til at reagere. de har været i stand til at lytte til de sociale medier. 

søndag den 21. oktober 2012

Socialt-Flow-Tv


Af Henrik D. Aggerholm

Som passioneret tv-seer og snart uddannet tv-tilrettelægger, kan man godt i ny og næ komme til, at ryste i bukserne, når man hører diverse digitale trendspottere, og medie-guruer spå om fremtidens tv-sening.
Ifølge Netflix’ direktør Reed Hasting, vil traditionelt flow tv (tv via en kanal der sender produceret eller udvalgt indhold på specifikke tidspunkter) om 3- 4 år være ersattet af on demand tv! (Artikel om Netflix i Danmark ) - og Reed Hasting er bestemt en mand man skal tage alvorlig. Netflix har indirekte været årsagen til, at Blockbuster gik konkurs i 2010, da størstedelen af alt filmudlejning i dag sker via streamning eller downloads. Netflix og andre on demand streaming tjenester er nu for alvor begyndt, at indeholde tv produktioner. Så brugere/seere kan få deres tv fix når de vil og hvor de vil (mobil, ipad, desktop, tv).
Reed Hasting sammenligner den digitale udviklingen indenfor tv, med den udvikling der er sket på telefoniområdet, som i løbet af de sidste 20 år er gået fra fastnettelefoni til, at være blevet overtaget af mobiltelefoni. Den samme udvikling er Reed Hasting overbevist om kommer til at ske fra flow tv til on demand indhold.
Spørgsmålet er bare om sammenligningen med tv og telefoni reelt holder? Og om tv dermed vil lide samme skæbne som fastnettelefonen har lidt?
Grunden til, at mobiltelefonen har erstattet fastnettelefonen er selvfølgelig fordi teknologien har gjort tjenesten mobil og dermed gjort det muligt, at komme i kontakt med omverdenen og blive kontaktet 24/7. Intet menneske i det 21. Århundrede vil kunne argumentere for, at fastnettelefonen har nogen fremtidig berettigelse, (undtagen måske en enkel stresskonsulent, der mener det er fornuftigt, at hive stikket ud i ny og næ). Men er det samme gældende for flow tv? Vil seerne vende ryggen til traditionelt flow tv i løbet af de næste 3-4 år fordi on demand bliver hvermandseje? Svaret er nej.

Social tv er blevet det nye buzz ord indenfor tv branchen. Alle taler om, at facebook, Twitter og diverse apps skal være med til, at holde liv i flow tv. På det punkt er jeg helt enig. Hvad mange måske har glemt at medregne er, at flow tv, som udgangspunkt er og altid har været en socialmedieplatform. Helt fra tv’ets fødsels, har det som medie altid været socialt. Familierne samlede sig i sofaen og så og kommenterede indhold sammen. Seere diskuterede gårsdagens udsendelser i skolen og på jobbet og unge har op gennem tiden haft tv-serie-grupper, hvor de har mødtes, set serien i fjernsynet og diskuteret indholdet efterfølgende. 
Jeg er ikke i tvivl om at Matador var på alles læber i 70’erne. Både derhjemme, på jobbet og ved sociale-arrangementer. Derudover var der sikkert mange, der skriv diverse læserbreve om serien til dagbladende osv. I dag er det Forbrydelsen, X-factor og Vild Med Dans, som er på alles læber. Forskellen er bare, at vi i dag har meget lettere ved, at få vores mening ud til venner og masserne via de socialmedier. 

Erik Graversen redaktør for DR on demand, nævnte på et oplæg for Tv og-medie-tilrettelægger linjen, at on demand tjenester faktisk havde en positiv effekt på flow tv. Han byggede den tese på undersøgelser i forbindelse med tv serien Borgen. 
Her havde man givet seerne/brugerne mulighed for, at streame næste uges afsnit på dr.dk umiddelbart efter, at det foregående afsnit var blevet vist på DR1. Dette fik en positiv effekt på seertallene. DR nåede en målgruppe, som ikke umiddelbart ville have set DR Drama og samtidig skabte forpremieren på nettet en buzz på de socialemedie, da folk netop skrev og kommenterede næste uges afsnit. På den måde fik det nye nysgerrige seere til, at zappe over på DR1 den/de følgende søndage. 

Et andet eksempel på, at flow tv langt fra er på vej til at stille træskoene, så man i sidste uge, da DR1 sendte dokumentar filmen ”Pigen der ikke ville dø”. 1.4 millioner danskere så programmet og under rulleteksterne opfordrer speakeren seerne til, at deltage i debatten online på DR’s hjemmeside. 2 min efter udsendelsen gik DR’s servere ned og der varede i 20 minutter (Artikel om "Pigen der ikke ville dø"). Dette skyldtes udelukkende, den enorme interesse fra seere, der ønskede at deltage i debatten på baggrund af udsendelsen. Det sociale aspekt i tv-sening vil i fremtiden få en langt større betydning for flow tv netop fordi vi har mobiltelefonen, så vi i langt højere grad har langt lettere ved at socialisere mens vi ser tv. Her kommer on demand tjenester til kort, for de har ikke muligheden for, at samle husstande og seere på samme tid foran skærmen, som netop er hele eksistensberettigelsen bag flow tv.
Flow tv er derfor bestemt ikke fortid! Og mobiltelefonen som kommunikationsmiddel til socialt indhold, vil/er kun et naturligt redskab til traditionelt tv. Med de rigtige sats og strategier fra broadcastere og producenter, vil fremtidens tv bare i langt højere grad komme til, at bestå af Socialt-Flow-Tv.   

tirsdag den 9. oktober 2012

TV 2’s mobile indhold og strategi


Af Anne Sofie og Henrik 
TV2 har 15 forskellig apps. Herunder er en kort beskrivelse af hver enkelt.

TV2 nyhederne:
Denne app giver dig de velkendte nyheder fra TV2.dk. Derudover får du en lang række små nyttige applikationer, som bl.a. udnytter GPS-mulighederne.

TV2 Vejret:




Denne app giver dig mulighed for at se vejrudsigten både lokalt og fra hele verden. Senest vejrudsigt er også tilgængelig som video.

TV2 News:









TV2 News giver dig mulighed for at streame live-tv døgnet rundt på din iPhone/iPad

TV2 Play:












Med TV2 Play kan du se TV2´s programmer og kanaler live, når det passer dig. Du kan se dem helt op til 30 dage efter de har været vist på tv. Du skal dog abonnere på denne app. Du kan se følgende kanaler : TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 News, TV 2 FILM og TV 2 Sport kanalerne. Du skal have adgang til mindst 1,5 Mbit/sek til rådighed.
 


TV 2 Sportscenter:












Med TV 2 Sportscenter kan du følge med, og danne et overblik på tværs af en lang række sportsgrene. Du kan også vælge at få en besked, når der har været mål. Du kan følge dine udvalgte kampe med en særlig besked service. Når en kamp er på overvågning modtager du en besked når kampen starter og når der er scoret.


TV 2 Håndbold:













Denne app giver dig nyheder, resultater, liveopdateringer og notifikationer om alt det væsentlige fra håndboldens verden. Med i app´en følger også det helt nye spil, Playmaker, som er udviklet sammen med herrelandsholdets hovedsponsor, Totalkredit.
Playmaker giver dig mulighed for at involvere dig endnu mere i herrelandsholdets håndboldkampe. Du kan spille med ved at forudsige hvordan kampen går, og udfordre venner og familie via facebook. 

TV 2 Tekst-TV:














Denne app giver dig hurtig adgang til TV 2s tekst-tv.


TV 2 har også et stort udvalg af apps fra alle regionerne, så du kan blive opdateret på nyhedsfronten lige meget hvor i landet du bor.
Det er bl.a. TV 2 Øst, TV 2 Østjylland, TV 2 Nord, Lorry og TV 2 Fyn.




TV 2 Cycling:











Du kan med denne app følge med i cykel-løb LIVE via opdateringer og samtidig få de seneste nyheder indenfor cykelsporten.


TV 2 Finans:











Med TV 2 Finans har du adgang til nyheder, video, kurser på aktier, obligationer og valuta. Du har mulighed for at opsætte egen portefølje og få varslinger ved kursudsving, som du selv kan indstille.

Klovn:











Klovn bliver til en app. Du kan med denne app downloade alle afsnit af den populære serie Klovn, og se dem på din iPhone eller iPad. Du vælger selv hvor mange episoder du vil downloade.


TV 2’s mobile strategi:
I dag har TV 2 15 apps på markedet og der er intet der tyder på, at de stopper med at producere flere af slagsen. I blandt de 15 apps, er der helt sikkert brugbare og relevante apps målrettet specifikke brugere, men for at forstå TV 2’s mobile strategi og forstå hvorfor det ikke er alle TV 2 apps der er lige gennemførte, er det nødvendigt, at starte et helt andet sted.
Hvis man ser overordnet på TV 2 som broadcaster og virksomhed, illustrerer antallet af mobile apps tydeligt, hvad TV 2’s samlede markedsføringsstrategi er/var og dermed også hvordan den er/var på det mobile markede. Umiddelbart virker den primære strategi fra TV 2,  at favne/ramme så bredt, som overhovedet muligt ved bl.a., at producere et stor antal af unikke kunde/bruger designede (customizerede) apps, som rammer specifikke målgruppe.
Den overordnede strategi har helt sikkert været et led i TV 2’s tidligere mediestrategi om, at udvikle sig til et bredt netværk af medier og tjenester. TV 2 Radio, TV 2 bogklub, TV 2 sport osv. skulle have været forløbere for TV 2’s ekspandering. Den meget aggressive ekspandering slå dog i første omgang fejl og TV 2 har efterfølgende måtte sælge både TV2 Radio og Sport. På samme måde har mange af TV 2’s mobile apps været fejlsatsninger, hvor tankerne bag virker ugennemtænkte, uden fokus på, om funktion og indhold har relevans og er brugbart.



 Et tydeligt eksempel på dette, er TV 2 Gossip, som var en nyheds-app udelukkende omhandlende sladder. App’ sendte push-beskeder ud til brugeren med nyheder og sladder kendte og kongelige. TV 2 Gossip havde ikke muligheden for at brugerne kunne personalize nyhederne. Så brugerne f.eks. kun fik nyheder om en specifik stjerne, eller kongelig. Dermed var tjenestens målgruppe alt for bred. For hvad skal en teenage-pige med nyheder om Dronning Magrethe, når hun egentlig kun er interesseret i nyt om Robert Pattinson fra Twilight filmene? Den manglende personliggørelse af appen, har helt sikkert været med til, at App’en havde sin sidste nyhed i marts 2012.

Manglende mulighed for personliggørelse, kan også siges om TV 2 Beep, som er en alt for bred specificeret nyhedstjeneste, med alt indenfor teknik og spil nyheder. App’en burde give brugerne muligheden for, at vælge konkret, hvilke teknik og spil nyheder de ønsker, at følge og modtage push-beskeder angående.
TV 2 fortsætter sikkert med, i stort omfang at producere og sende en masse apps ud på markedet til brugerne. Med en ny kanal i sigte (TV 2 Fri), er det kun et spørgsmål om tid før den kanal får sin egen app. Man kan dog håbe på, at TV 2 bruger flere penge og kræfter på et mere gennemarbejdet mobil produkt med større mulighed for at ramme hver enkel seer/bruger og dermed vedkommendes reelle behov. Bl.a. kunne man i forbindelse med en TV2 Fri app, med stor succes, lave en funktion, hvor brugerne specifikt kan vælge/fravælge hvilke hobby/fritids interesser vedkommende ønsker at bruge app’en til at holde sig opdateret om.