søndag den 21. oktober 2012

Socialt-Flow-Tv


Af Henrik D. Aggerholm

Som passioneret tv-seer og snart uddannet tv-tilrettelægger, kan man godt i ny og næ komme til, at ryste i bukserne, når man hører diverse digitale trendspottere, og medie-guruer spå om fremtidens tv-sening.
Ifølge Netflix’ direktør Reed Hasting, vil traditionelt flow tv (tv via en kanal der sender produceret eller udvalgt indhold på specifikke tidspunkter) om 3- 4 år være ersattet af on demand tv! (Artikel om Netflix i Danmark ) - og Reed Hasting er bestemt en mand man skal tage alvorlig. Netflix har indirekte været årsagen til, at Blockbuster gik konkurs i 2010, da størstedelen af alt filmudlejning i dag sker via streamning eller downloads. Netflix og andre on demand streaming tjenester er nu for alvor begyndt, at indeholde tv produktioner. Så brugere/seere kan få deres tv fix når de vil og hvor de vil (mobil, ipad, desktop, tv).
Reed Hasting sammenligner den digitale udviklingen indenfor tv, med den udvikling der er sket på telefoniområdet, som i løbet af de sidste 20 år er gået fra fastnettelefoni til, at være blevet overtaget af mobiltelefoni. Den samme udvikling er Reed Hasting overbevist om kommer til at ske fra flow tv til on demand indhold.
Spørgsmålet er bare om sammenligningen med tv og telefoni reelt holder? Og om tv dermed vil lide samme skæbne som fastnettelefonen har lidt?
Grunden til, at mobiltelefonen har erstattet fastnettelefonen er selvfølgelig fordi teknologien har gjort tjenesten mobil og dermed gjort det muligt, at komme i kontakt med omverdenen og blive kontaktet 24/7. Intet menneske i det 21. Århundrede vil kunne argumentere for, at fastnettelefonen har nogen fremtidig berettigelse, (undtagen måske en enkel stresskonsulent, der mener det er fornuftigt, at hive stikket ud i ny og næ). Men er det samme gældende for flow tv? Vil seerne vende ryggen til traditionelt flow tv i løbet af de næste 3-4 år fordi on demand bliver hvermandseje? Svaret er nej.

Social tv er blevet det nye buzz ord indenfor tv branchen. Alle taler om, at facebook, Twitter og diverse apps skal være med til, at holde liv i flow tv. På det punkt er jeg helt enig. Hvad mange måske har glemt at medregne er, at flow tv, som udgangspunkt er og altid har været en socialmedieplatform. Helt fra tv’ets fødsels, har det som medie altid været socialt. Familierne samlede sig i sofaen og så og kommenterede indhold sammen. Seere diskuterede gårsdagens udsendelser i skolen og på jobbet og unge har op gennem tiden haft tv-serie-grupper, hvor de har mødtes, set serien i fjernsynet og diskuteret indholdet efterfølgende. 
Jeg er ikke i tvivl om at Matador var på alles læber i 70’erne. Både derhjemme, på jobbet og ved sociale-arrangementer. Derudover var der sikkert mange, der skriv diverse læserbreve om serien til dagbladende osv. I dag er det Forbrydelsen, X-factor og Vild Med Dans, som er på alles læber. Forskellen er bare, at vi i dag har meget lettere ved, at få vores mening ud til venner og masserne via de socialmedier. 

Erik Graversen redaktør for DR on demand, nævnte på et oplæg for Tv og-medie-tilrettelægger linjen, at on demand tjenester faktisk havde en positiv effekt på flow tv. Han byggede den tese på undersøgelser i forbindelse med tv serien Borgen. 
Her havde man givet seerne/brugerne mulighed for, at streame næste uges afsnit på dr.dk umiddelbart efter, at det foregående afsnit var blevet vist på DR1. Dette fik en positiv effekt på seertallene. DR nåede en målgruppe, som ikke umiddelbart ville have set DR Drama og samtidig skabte forpremieren på nettet en buzz på de socialemedie, da folk netop skrev og kommenterede næste uges afsnit. På den måde fik det nye nysgerrige seere til, at zappe over på DR1 den/de følgende søndage. 

Et andet eksempel på, at flow tv langt fra er på vej til at stille træskoene, så man i sidste uge, da DR1 sendte dokumentar filmen ”Pigen der ikke ville dø”. 1.4 millioner danskere så programmet og under rulleteksterne opfordrer speakeren seerne til, at deltage i debatten online på DR’s hjemmeside. 2 min efter udsendelsen gik DR’s servere ned og der varede i 20 minutter (Artikel om "Pigen der ikke ville dø"). Dette skyldtes udelukkende, den enorme interesse fra seere, der ønskede at deltage i debatten på baggrund af udsendelsen. Det sociale aspekt i tv-sening vil i fremtiden få en langt større betydning for flow tv netop fordi vi har mobiltelefonen, så vi i langt højere grad har langt lettere ved at socialisere mens vi ser tv. Her kommer on demand tjenester til kort, for de har ikke muligheden for, at samle husstande og seere på samme tid foran skærmen, som netop er hele eksistensberettigelsen bag flow tv.
Flow tv er derfor bestemt ikke fortid! Og mobiltelefonen som kommunikationsmiddel til socialt indhold, vil/er kun et naturligt redskab til traditionelt tv. Med de rigtige sats og strategier fra broadcastere og producenter, vil fremtidens tv bare i langt højere grad komme til, at bestå af Socialt-Flow-Tv.   

2 kommentarer:

  1. Godt essay, Henrik. Men når du skriver at on demand tjenesterne kommer til kort, mener du så, at aktiviteten på de sociale medier omkring et tv-program kun vil være brugbar lige efter eller imens programmet kører?

    Mvh
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette,

      Jeg mener at stærke brands og engagerende programmer klart har størst aktivitet under og lige efter førstegangsvisningen. Seere vil debattere det de ser/har set og vil gerne i kontakt med andre der har set det pågældende program, som en umiddelbar reaktion på det de har set.
      Den eneste grund til at det ikke er så udbredt i DK er, at Twitter ikke rigtig er slået igennem her. I USA måler man twitter aktiviteten under og efter programmerne og bruger tallene i lige så høj grad til, at måle succes, som seertal. I Danmark bruger vi primært Facebook og her kan man også se hvornår aktiviteten er størst på de pågældende fansider.
      De Unge Mødre har f.eks. næsten 41.000 fans på Facebook og brugeraktiviteten er enorm lige før under og lige efter programmets førstegangsvisning.

      Slet